Kender du de økonomiske fordele ved en familiehandel?

april 6, 2022 0 Af faktura_141

Måske har du allerede stiftet bekendtskab med termer som familiesalg, familieoverdragelse eller familiehandel. Og hvis du har det, så kender du måske også allerede til de økonomiske fordele, som der er forbundet med at sælge din ejendom videre til at nærtstående familiemedlem. 

I denne artikel gennemgår vi de største økonomiske fordele, der er forbundet med en familiehandel, og som gerne skulle få dig til at tænke over dine egne muligheder for at videresælge din bolig til dit barn eller et andet nærtstående familiemedlem.

 

Begynd med et forældrekøb

Inden vi for alvor kaster os ud i 15%-reglen, gaveafgifter og arveafgifter, så er vi nødt til lige at komme omkring forældrekøbet.

Selvom det i de fleste tilfælde er forældrene, som køber en lejlighed, de lejer ud til deres børn, så kan dette også ske med omvendte fortegn.

Vi vil ikke i denne omgang komme så dybt ned i, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med et forældrekøb, men især når det kommer til fastsættelse af husleje, er der nogle store fordele ved et forældrekøb.

Lejeren af boligen, hvad end det er barn eller forældre, vil stadig have mulighed for boligstøtte, og som du sikkert er klar over, så kan huslejeniveauet i de større danske studieboliger presse de fleste SU-budgetter.

Vær dog opmærksom på ikke at sætte lejen for lavt, da dette kan have nogle skattemæssige konsekvenser.    

 

Sælg forældrekøbet som en familieoverdragelse

Når så boligen skal sælges, kan du eller I selvfølgelig vælge at sælge boligen på det almindelige boligmarked. 

Hvis dette er udfaldet, så skal du blot være opmærksom på, at den fortjeneste, der end måtte være på boligsalget, er skatteberettiget, hvis du ikke selv har boet i boligen.

Det vil sige, at når boligen er købt til andet formål end egen beboelse, som f.eks. et forældrekøb, så er man som ejer ikke omfattet af den såkaldte ”parcelhusregel”.

Derfor vælger mange i stedet at overdrage boligen til deres barn, som har boet i boligen, og derfor bliver fritstillet i forbindelse med eventuel skatteopkrævning for fortjeneste på salg af boligen. 

 

15%-reglen

Når du vælger at sælge boligen til dit barn, så kan du gøre brug af 15%-reglen, som betyder, at boligen kan sælges til 15% under den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Det vil altså være muligt for barnet at købe boligen til en ekstra favorabel pris. Hvordan i vælger at foretage købsaftalen, findes der også forskellige løsningsmodeller til.

I kan enten vælge at afregne den totale købesum på en gang. Det kan i nogle tilfælde være den bedste løsning.

Overdragelsen kan dog også ske gradvist ved f.eks. at oprette et afdragsfrit og rentefrit gældsbrev, eller ved på årlig basis at nedskrive lånet via reglerne om afgiftsfrie gaver til bl.a. børn.

Ved en familiehandel kan i således drage økonomiske fordele ved både 15%-reglen, afgiftsfrie gaver samt rentefrit gældsbrev. 

 

Vi håber, at denne artikel har skabt mere nysgerrighed i forbindelse med de økonomiske fordele, der er forbundet med en familiehandel, hvad end det er i forbindelse med et forældrekøb eller en familieoverdragelse.