3 danske aktier, du skal holde øje med i 2022

3 danske aktier, du skal holde øje med i 2022

oktober 31, 2021 0 Af faktura_141

2021 er efterhånden ved at gå på hæld, og for aktieinvestorer er det derfor på høje tide at kigge frem mod 2022. Hvilke sektorer skal der satses på, og hvilke aktier skal med i din portefølje næste år? Måske kender du svaret allerede, men i tilfælde af, at du ikke gør, kommer vi her med tre forskellige forslag til danske aktier, der muligvis kunne gå hen og blive gode investeringer i 2022. Der er ikke tale om deciderede anbefalinger, men udelukkende inspiration til forskellige selskaber, du kan se nærmere på.

Zealand Pharma

Det danske aktiemarked er efterhånden kendt for sine mange biotekselskaber, og biotekindustrien er derfor også interessant at se nærmere på, når vi skal finde potentielle aktier til 2022. Et godt bud på en sådan aktie kunne meget vel være Zealand Pharma. Selskabets nuværende pipeline ser rigtig interessant ud, og finanshuset Bryan Garner har da også været ude med en købsanbefaling på aktien med et kursmål på 300 – det svarer til en stigning på ca. 45% fra den nuværende zealand pharma aktie kurs.

BactiQuant

Der er et stigende fokus på rent drikkevand; ikke blot i Danmark og danske kloakker, men også i resten af verden. I takt med at vi udnytter flere og flere af verdens ressourcer, og samtidig bliver flere og flere mennesker på planeten, kan rent drikkevand ende med at blive en mangelvare. Og netop her er den danske børsbaby BactiQuant interessant. Selskabet, der gik på First North tidligere på året, har udviklet en teknologi til at måle bakterieniveauer i vand med. Det har blandt andet for nyligt resulteret i BactiQuants første ordre fra et større internationalt pharmaselskab, og det skal blive interessant at se, om BactiQuant kan bygge videre på denne succes i 2022. Sker det, er der en overvejende sandsynlighed for en stigende aktiekurs til følge.

Liqtech

At kalde den tredje aktie for dansk kan måske være en tilsnigelse, da den reelt set handles på den amerikanske børs. Ikke desto mindre er Liqtech pæredansk med hovedkontor i Hobro og produktion i Ballerup. Selskabet producerer en række forskellige produkter til rensning af væsker og gas ved hjælp af siliciumkarbid, der blandt andet kan bruges af krydstogtskibe, ved olieboringer og lignende. Og i en tid, hvor der hastigt kommer mere og mere fokus på grønne løsninger, kan Liqtech meget vel stå overfor et sandt gennembrud i takt med, at miljømæssige krav til virksomhederne bliver skrappere og skrappere. Leder du efter en aktie, der taler ind i den grønne omstilling, er Liqtech således et god bud på en aktie, der skal med i din portefølje i 2022.